Bogføringssystem
Hvad er et bogføringssystem?
Et bogføringssystem er et system hvori man fører alle posteringer i forbindelse med virksomhedens regnskab.
Bogføringssystem, bogføringsprogram eller regnskabssystem er alle sammen betegner for et system hvor man holder styr på virksomhedens regnskab ved at føre alle poster og kan udtrække data efter behov, som f.eks. en balance.
I systemet fører man typisk alle virksomhedens fakturaer, kvitteringer og lign. for det salg man laver og for de køb man foretager sig i virksomheden.
Der findes rigtig mange bogføringssystemer i dag, lige fra de systemer som du kan tilgå online og hvor du kan oprette et regnskab med et enkelt klik, til special tilpassede systemer som benyttes af store virksomheder.
Du skal vælge bogføringssystem ud fra din virksomheds behov, og står du overfor at stifte en virksomhed og skal i gang med et nyt regnskab kan du med fordel vælge et system som f.eks. Dinero.
De fleste moderne bogføringssystemer kan tilgås online af dig, din bogholder og din revisor, og bilag kan uploades og lagres i systemerne. Det sparer en masse tid med at sende bilag frem og tilbage, og bilagene er typisk også meget nemmere at finde for dem som skal se dem. Din revisor kan nemt importere data fra et online bogføringssystem ind til deres eget system, og kan med få klik opstille et regnskab.
Vi anbefaler under alle omstændigheder at du involverer din revisor og bogholder i processen, da det ofte er dem der skal tilgå systemet og mange ting bare er nemmere hvis de er trykke ved systemet, og det evt. taler godt sammen med systemer de allerede benytter.
Relaterede forklaringer: Revisor, bogholder, Balance, BogføringÂ